Udvikling af en risikomodel, der skaber klarhed over landbrugsvirksomheders økonomiske risikoprofil

Udvikling af en risikomodel, der skaber klarhed over landbrugsvirksomheders økonomiske risikoprofil - SEGES Projektsitet

Formålet er, at landmændene opnår større klarhed over den risiko, som de påtager sig i forbindelse med landbrugsdriften, så de kan tage beslutninger på et oplyst og faktuelt grundlag, når de skal vurdere bedriftens aktuelle og potentielle økonomiske formåen og robusthed.

I projektet udvikles en model til beregning af bedriftens økonomiske risikoprofil/”risiko-score”. Indledningsvist foretages, med udgangspunkt i tidligere analyser, en identifikation af alle væsentlige risici i landbrugsvirksomheden, herunder økonomiske, produktionsmæssige, markedsmæssige, finansielle, politisk-juridiske og vejrmæssige risici.
De pågældende risici prioriteres i forhold til deres relevans, hvorefter der foretages en konkret kvantificering af de enkelte risici ud fra det beregnede økonomiske tab samt sandsynligheden for, at tabet indtræffer. For hver enkelt risikofaktor beregnes en ”risiko-score”, som integreres i en model, der giver mulighed for, at den enkelte landmand kan beregne såvel bedrifts risiko, det potentielle økonomiske tab som en samlet ”risiko-score” for bedriften. Modellen kan anvendes dels som et selvstændigt risikostyringsværktøj med mulighed for at benchmarke med andre landbrugsbedrifter, dels som en integreret del af en ratingmodel, som kvantificerer bedrifternes økonomiske, finansielle og ledelsesmæssige styrke.

Effekterne er, at landmanden, på baggrund af en samlet risikoprofil/”risiko-score” for bedriften, får et godt grundlag for at vurdere bedriftens risici og økonomiske robusthed. Det forventes, at 30 - 50 pct. af fuldtidsbedrifterne anvender resultaterne inden for 3-5 år, og at afkastningsgraden forbedres med 3-8 procentpoints.

Styring af de forskellige typer risiko i praksis.
Metode til kvantificering af spørgeskemabaseret undersøgelse af kvalitet i risk management.
Præsentation med overordnet struktur i risikomodel og intration med ratingmodel.
Beskrivelse af model og præsentationsværktøj til beregning af risiko, tab og risiko-score.

© 2021 - SEGES Projektsitet